Den færdige fisk
Farsen bliver let som et fnug, tilberedt sous vide. Saftigt som du ikke har fået fisk før!
Sæt sous vide'n på 60 grader og gør alle ingredienser klar, for tilberedningstiden er kort.
Læg filetter af rødspætte eller anden fisk på skærebrædtet, og dup dem tørre med køkkenrulle.
Læg et lag af laksefars med dild i en tykkelse på godt en centimeter på en filet, og hold en afstand til kanten på en lille centimeter, læg en anden filet ovenpå, put konstruktionen i en vacuumpose og sug luften blidt ud og forsegl. Når alle filetter er klar dumpes de i vandet, og de er klar efter 25 minutter.
De kan ligge længere, men bliver ikke bedre af det.
Serveres f.eks. med ris og flødesovs med svampe, på en bund af sauterede grøntsager, evt dryppet med dildolie, der frisker farven og smager godt...
Velbekomme!
Efterskrift:
Der blev en "dobbelt-fisk" tilovers, som blev kølet hurtigt ned efter varmebehandlingen i sous vide posen, og serveret næste dag i skiver på ristet brød med lidt hjemmelavet mayonaise. Kraften og saften fra fisken var nu stivnet til en fin gele, der holdt godt sammen på det hele, og det var næsten endnu bedre som kold forret!
Den rå fisk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar